- Kunde: HOWE
- Ydelse: Udvikling og 3D konstruktion
- Opgave: Videreudvikling af Flip-Top bord
3D konstruktion og designoptimering af bord
Kontor- og konferencemøbelvirksomheden HOWE a/s kontaktede DAVINCI for at indgå et samarbejde om videreudvikling af deres eksisterende Tempest Flip-Top bord. HOWEs designere havde udarbejdet et flot og stilrent design, modelleret i 3D, som dog ikke var produktionsklart. Det designmæssige udtryk var fastlagt, men selve konstruktionen opfyldte ikke alle krav med hensyn til styrke og stabilitet.
Kommunikation og sparring
DAVINCIs udviklingsingeniører blev sat på opgaven, hvor kommunikation og sparring var en stor del af opgave, både med HOWEs udviklingsteam, samt eksterne designere. Fra DAVINCIs side blev der lagt vægt på et stabilt og produktionsvenligt produkt, der bevarede det elegante og stilrene design. I prototypefasen stod DAVINCI for fremstilling af funktionsdygtige prototyper, bl.a. ved hjælp af in-house 3D print teknologi. Derudover stod DAVINCI for fremstilling af komponenter ved støbning og bearbejdning.
Resultatet af projektet er et flottere, mere stilrent og funktionelt produkt end tidligere, udviklet inden for den aftalte projektøkonomi. Produktionsprisen er på niveau med tidligere, hvilket skyldes elegante tekniske løsninger, FEA beregninger og procesoptimering.
Tak til HOWE A/S for brug af billedmateriale.