3D Print

Kontakt

Helle Jensen

3D print ordre
Bogholder

MJF

MJF (Multi Jet Fusion) teknologien skaber emner i et stærkt nylon materiale og er ideel til funktionsmodeller, hvor design og funktionalitet som snap og mekanismer skal testes. Materialet er slidstærkt, kan slibes, indfarves, males og kan bruges i færdige produkter (rapid manufacturing).

Sådan 3D printes i MJF
3D print ved hjælp af MJF er en varm proces, der begynder med en pulverbeholder, hvor et ultratyndt lag af polyamidpulver jævnt fordeles over en byggeplade. Derefter påføres et bindemiddel kaldet “fusion agent” på de områder, der skal blive et sammenhændende emne og separeringsmiddel kaldet “detailing agent” på det resterende pulver for at skabe en fin overgang. Bindemidlet absorberes af pulveret, mens en varm stråle af infrarødt lys forårsager en præcis opvarmning af pulverblandingen og fusion af de ønskede områder.

Efter denne trinvise proces gentages lag-for-lag-opbygningen, hvor pulverblandingen genanvendes, og nye lag af bindemiddel og varme påføres. Denne effektive metode sikrer hurtig produktion af komplekse 3D-emner med høj detaljegrad og styrke.

Når printet er færdigt, fjernes det fra byggepladen, overskydende pulver børstes eller blæses væk, og emnet gennemgår en efterbehandlingsproces for at opnå den ønskede overfladefinish og styrke. MJF-teknologien muliggør præcis og pålidelig produktion af funktionelle prototyper og endelige produkter med minimal post-processering.

MJF har en række fordele

  • Mekaniske egenskaber sammenlignelige med sprøjtestøbt nylon
  • Ca. halv pris i forhold til øvrige 3D printmetoder
  • Op til 10 gange hurtigere
  • Fleksibelt og stærkt