Andre nyheder

Kontakt

DAVINCI på WindEnergy Hamborg 2024

Den sidste uge deltog DAVINCI 3D sammen med SP Group A/S på den prestigefyldte WindEnergy Hamburg, en af verdens største messer inden for vindenergi. Messen, som blev afholdt fra d. 24. til 27. september, tiltrak tusindvis af besøgende fra hele verden og er en vigtig platform for virksomheder, der arbejder med både onshore og offshore vindenergi. Med over 1.400 udstillere fra mere end 40 lande er messen et vigtigt mødested for alle, der er involveret i den grønne omstilling.

Gode samtaler og nye forbindelser

DAVINCI 3D fik god synlighed på messen og præsenterede vores kompetencer inden for skalamodeller, prototyper og udvikling af avancerede løsninger. Vi var en del af den danske pavillon i Hal B1.EG, stand nr. 518, hvor vi sammen med vores søsterselskaber fra SP Group A/S – Tinby A/S, Gibo Plast A/S, MM Composite, SP Moulding A/S og Bourghardt – var til stede og fremviste vores bidrag til vindenergiindustrien.

 

WindEnergy Hamburgs historie

WindEnergy Hamburg, der første gang blev afholdt i 2014, har udviklet sig til en af de vigtigste internationale messer for vindenergisektoren. Messen afholdes hvert andet år og samler eksperter og beslutningstagere fra hele verden, der ønsker at fremme innovation, styrke netværk og drive bæredygtige løsninger inden for energi.

Vi takker alle, der besøgte vores stand, og ser frem til at fortsætte dialogerne og samarbejdet i fremtiden.

©Hamburg Messe und Congress/Author