I går havde vi fornøjelsen af at byde velkommen til en gruppe engagerede studerende som en del af dette års Billund KarriereTour TECH.
Billund KarriereTour TECH er en unik mulighed for at skabe stærke forbindelser mellem studerende og lokale virksomheder. De studerende fik et indblik i hverdagen hos DAVINCI 3D, hvor de blev præsenteret for vores avancerede 3D teknologier og den innovative ingeniørkunst, som driver vores arbejde fremad.
Vores teamleder, Mads Kejlberg, gav en inspirerende præsentation om, hvordan vores ingeniørafdeling arbejder med komplekse projekter inden for design og udvikling, mens direktør , Ole Lykke Jensen, fremviste vores 3D-print maskinpark. Det var en stor fornøjelse at se de studerendes interesse for både teknologierne og de mange karrieremuligheder, der venter inden for vores felt.
Inspirationstur for de studerende
Billund KarriereTour TECH er ikke blot en inspiration for de studerende – det er også en værdifuld mulighed for os som virksomhed. Arrangementet er en katalysator for rekruttering og tiltrækning af nye talenter, hvilket kan styrke både praktikforløb, projektsamarbejder og fremtidige ansættelser. Vi ser frem til at fortsætte dialogen med de studerende og til at deltage i kommende arrangementer.
Foruden DAVINCI 3D besøgte de studerende virksomheder som Anmasi, CK Produktion, HN Group, Stansomatic og Zebicon, inden dagen blev afsluttet hos LEGO.
Vi glæder os allerede til næste gang!