Ny banebrydende 3D print teknologi fra HP
DAVINCI development A/S er dansk forhandler af HP’s nye yderst effektive 3D printer. Med den nye banebrydende teknologi kan man 3D printe både prototyper og færdige produktionsemner i større serier, hurtigere og billigere end nogensinde før. Takket være HP’s 3D Multi Jet Fusion teknologi, er det muligt at 3D printe emner op til 10 gange hurtigere, sammenlignet med traditionelle fremstillingsmetoder.
Vi oplever stor interesse for HP’s nye 3D printer, og har allerede leveret og installeret den første 3D printer hos en dansk kunde.
Knowhow samt komplet setup- og servicepakke
Med et team af HP-certificerede medarbejdere, der står klar til at yde både remote-, og onsite support, tilbyder vi træning, support og fuld service, så kunden får den bedst mulige udnyttelse af 3D printerens muligheder. DAVINCI har mange års erfaring med alle relevante 3D print teknologier, og kan derfor yde en unik, kompetent rådgivning indenfor valg af rette 3D print teknologi, materialevalg og design for manufacturing (DFM).
Er du interesseret i at høre mere om printeren, eller ønsker du at opleve vores installerede 3D printer i Billund, bedes du kontakte Søren Ølholm Larsen (mobil: 51272163, mail: sol@davinci.dk).