Engineering
Kontakt
Hjem / Engineering
Komplet Produktudvikling - DAVINCI Engineering
Som komplet produktudviklingsfirma kan DAVINCI varetage en produktudviklingsproces fra start til slut. I organisationen beskæftiger vi os med forskellige funktioner, hver med sit speciale, hvor alle hver især bidrager til den komplette produktudvikling.
I DAVINCI Engineering kombinerer vores idérige ingeniører og teknikere deres ekspertise inden for 3D modellering, reverse engineering og mekanismedesign med effektiv projektledelse for at levere skræddersyede løsninger til vores kunder. Vores specialiserede produktudvikling består primært af design, udvikling, test og produktion af modeller ved brug af forskellige slags 3D print.
Her på siden og i videoen nedenfor kan du bl.a. lære mere om vores forskellige kompetencer, hvilke kvalifikationer vi har, samt hvordan vi kan bidrage til hurtig, budgetvenlig og tryg produktudvikling i dit forestående projekt.
DAVINCI tilbyder
- 3D konstruktion
- Simulering
- Dokumentation
- Projektledelse
Vores kompetencer indenfor produktudvikling
Hos DAVINCI 3D kan vi indgå i alle processer i et forløb med produktudvikling.
Vores produktdesign team, kan lige fra starten af et projektforløb hjælpe med at udvikle det mest optimale design til dit ønskede produkt. Dette indebærer også at indgå i selve idé- og konceptudviklingen, hvor vi med kyndig vejledning kan rådgive om dine muligheder og de mest optimale valg af materiale, produktionsprocedure, metode mv. Dette kan ligeledes dække over områder såsom kravspecifikationer, behovsafklaring, 3D mockups, håndskitser samt en vurdering af det marked, som dit produkt skal lanceres i.
Efter den indledende designproces bidrager vores ingeniørteam i DAVINCI Engineering med den praktiske udarbejdelse af produktet. Dette indebærer produktforbedringer, 3D konstruktion, simulering, teknisk konsultation og dokumentation. Alle detaljer gennemgås og overvejes nøje, så vi er sikre på, at alle muligheder og facetter er overvejet, så dit slutresultat bliver optimalt og præcis som ønsket.
Til slut testes det færdige produkt grundigt for at sikre, at alle elementer lever op til både krav og ønsker. Disse tests indeholder grundige analyser af det færdige produkts egenskaber, funktionalitet, design, holdbarhed mm. Vores team kan foretage et bredt spektrum af analyser, som vurderes baseret på det individuelle projekts specifikationer. Typisk indebærer en test som minimum en Finite Element Analysis (FEA), der ofte er et krav for at opnå en CE godkendelse. Her analyseres en komponents stabilitet og styrke under belastning. Det samme gør sig gældende med vores træk- og bøjetests.
Med vores grundige og professionelle tilgang kan du være helt sikker på en gennemført proces, der resulterer i et veludført produkt, som trygt kan lanceres på markedet.
CAD software
Vores team arbejder i de mest anvendte CAD-softwares, hvilket giver os mulighed for at være fleksible og tilpasse os vores kunders behov og præferencer.
Vi benytter blandt andet:
- Inventor
- SolidWorks
- Simens NX
- AutoCAD
- Blender
Model for produktudvikling & samarbejde
Hos DAVINCI 3D er vi særligt opmærksomme på vigtigheden af at skabe et trygt og produktivt samarbejde, når vi skal bidrage til en produktudviklingsproces.
Derfor lægger vi stor vægt på fortrolighed, når vi indgår i et samarbejde med jer. Vores specialister varetager jeres data og projektviden med allerstørste sikkerhed og fortrolighed, så I kan være helt trygge i processen. I får ligeledes en eller flere faste kontaktpersoner tilknyttet afhængig af projektets omfang, så I har en kontinuerlig dialog og etableret sparring med de samme samarbejdspartnere på jeres projekt.
Vores produktudviklingsspecialister kan enten indgå som en integreret del af et udviklingsteam hos jer i jeres faciliteter, eller vi kan varetage jeres projekt på vores kontor i Billund. Dertil kan vi også levere komplette løsninger, hvor vi som totalleverandør udover selve produktudviklingen også håndterer produktionen af det færdige produkt.
Valget af model for produktudvikling og vores samarbejde vurderes baseret på det enkelte projekts specifikationer, og hertil hvilken model der vil bidrage positivt til løsningen af det forestående forløb.
Hvem står for produktudvikling hos DAVINCI?
Vores medarbejderstab, som står for vores produktudvikling, består af en palette af dygtige og passionerede mennesker med hver deres kompetencer og erfaringer. Dette indebærer folk med baggrunde som maskiningeniør, industrielt design samt 3D print teknikere.
Vores specialister har haft mange forskellige projekter med vidt forskellige udgangspunkter mellem hænderne. Derfor ved de også præcis, hvordan de tilgår en opgave uanset startpunkt for at finde den bedste måde at videreføre projektet på.
Et forløb med produktudvikling hos DAVINCI indebærer også altid tæt sparring mellem os og jeres repræsentanter, så vi sikrer en kontinuerlig forventningsafstemning, så det færdige produkt bliver lige præcis som ønsket.
En kvalitetsbevidst partner i udviklingen af nye produkter
Når vi assisterer med produktudvikling, er vi specielt bevidste omkring kvaliteten af vores arbejde, samt den reelle værdi, som vi skaber for vores kunder. Vi lægger stor vægt på kundetilfredshed i alle vores projekter. Derfor overvejer vi også nøje, hvordan vi kan optimere gennemløbstid og minimere omkostninger i hvert enkelt af vores projekter uden nogensinde at gå på kompromis med kvaliteten.
Vores team kan arbejde i de mest udbredte CAD-softwares, så de nemt og problemfrit kan imødekomme specifikke ønsker eller krav fra jeres side og få stablet et effektivt samarbejde på benene.
Dertil har de en stor viden om korrekt materialevalg, så vi kan sørge for, at jeres produkt får de mest optimale specifikationer. Hos DAVINCI kan vi producere emner i vidt forskellige materialer in-house med vores omfattende maskinpark. Derfor har vi i et udviklingsforløb let ved at lave løbende praktiske tests og undersøgelser af den plan, der udformes for produktet.
Hvis du er i færd med at overveje udviklingen af et nyt produkt, vil vi meget gerne høre mere og udforske muligheden for, hvordan vi kan bidrage til en succesfuld produktudvikling og lancering.