- Kunde: A/S SKOV
- Ydelse: 3D print
- Teknologi: SLS
3D print af fremtidens insekt foderkasse
Store emner i 1:1 Ja – Det kan sagtens lade sig gøre. Vi har netop leveret en spændende opgave for SKOV A/S.
Vi har tidligere hjulpet SKOV A/S med 3D print opgaver. Vi fik denne gang til opgave at printe puppekasser i 1:1.
Puppekasserne måler 600 x 400 x 200 mm. Hvilket er større, end hvad der normalt er muligt at printe i et stykke, så opgaven skulle en ekstra tur på tegnebrættet. Løsningen blev at dele puppekassen op i mindre enheder, som efterfølgende blev limet sammen til det færdige resultat.
Til opgaven var valgt SLS-3D print, da det er både stærkt og fleksibelt. Samtidig er det prismæssigt
attraktivt.
SKOV A/S er en, international virksomhed, der er førende inden for staldinventar, og nu også indenfor inventar for insekt-farming.
Vi snakker larver i størrelses ordenen 100 tons om dagen, der bliver lagt af soldater fluen som huses i puppekassen(Se billede).
Det er en ny måde at tænke produktion af foder, og så er det godt for miljøet, sammenlignet med traditionelt foder fremstilling.
Business development manager, Lars-Henrik Lau Heckmann, der er daglig leder på projektet, har arbejdet med insektfarming til foder siden 2014. Udtaler: ”… I anden halvdel af 2023 står vores første store referenceprojekt klar hos Enorm BioFactory i Flemming, Danmark.
Vi har valgt at bruge DAVINCI 3D, i udviklingsfasen, fordi de er fleksible og hurtige med leveringen, og vi ved altid, at det de leverer er i orden. Denne form for samarbejdspartner er nødvendig for os, således at vi kan sikre hurtig fremdrift i vores udvikling af nye teknologier til fremtidens foder og fødevareproduktion.